Hvorfor gamble med dine penge?
Lær svindlernes tricks.

Borgertryghed.dk er en gratis guide til dig, der vil undgå svindel – både på skærmen og ved hoveddøren, og uden teknisk snak. Lær tricksene at kende, tag testen, og find hjælp hvis skaden er sket.

Er det svindel? Tag testen Det er gået galt – hjælp nu
⚠ Vær ekstra opmærksom

Aktuelle svindelbølger lige nu

Sidst opdateret: juli 2026
Denne måned

Falske "Skat"-mails om penge til gode

Mails om overskydende skat, der beder dig "bekræfte din konto" via et link. Skat kontakter dig kun via Digital Post – slet mailen.

Denne måned

Opkald fra "bankens sikkerhedsafdeling"

Mange melder om opkald, hvor "banken" beder dem godkende med MitID for at "stoppe et hack". Læg på – det er altid svindel.

Sidste måned

Falske sommerhus-annoncer

Feriehuse til leje, der ikke findes, med krav om forudbetaling via bankoverførsel. Lej kun gennem kendte bureauer, og betal aldrig direkte til en privat konto.

Akut hjælp

Er du blevet snydt? Gør dette – nu.

Skynd dig, men gå ikke i panik. Jo hurtigere du handler, jo større er chancen for at begrænse skaden. Følg trinene i rækkefølge.

1

Spær dit kort

Spær kortet med det samme i din bank-app, eller ring til din bank. Uden for åbningstid: Ring til Nets kortspærring på 44 89 29 29 (åbent hele døgnet).

2

Ring til din bank

Fortæl banken, hvad der er sket. De kan ofte stoppe eller forsøge at trække overførsler tilbage – og de har prøvet det mange gange før. Du skal ikke skamme dig.

3

Spær dit MitID

Har du oplyst MitID eller godkendt noget, du er i tvivl om? Spær det på mitid.dk eller ring til MitID support på 33 98 00 10.

4

Anmeld til politiet

Anmeld svindlen på politi.dk under "Anmeld it-kriminalitet". Gem beskeder, kvitteringer og skærmbilleder som bevis – slet ikke noget.

5

Skift dine kodeord

Har svindleren kendt eller gættet et kodeord, så skift det alle steder hvor du bruger det samme – start med din e-mail.

6

Tal med nogen

Fortæl det til familie eller en ven. Svindel kan ramme alle – også forsigtige mennesker. At tale om det hjælper både dig og andre, der kan lære af det.

Husk: Det er aldrig din skyld, at professionelle svindlere er dygtige. Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt – og bankerne og politiet tager det alvorligt.
Hæng den på køleskabet – så er den lige ved hånden.
Kend tricksene · Digitalt

Digital svindel – de mest almindelige former

Svindlere bruger de samme grundtricks igen og igen: De skaber travlhed, frygt eller fristelse. Kender du metoderne, er du langt sværere at narre.

Meget udbredt

Falske SMS'er (smishing)

SMS'er der ligner beskeder fra PostNord, GLS, Skat eller din bank. De vil have dig til at trykke på et link og betale et lille beløb eller "logge ind".

  • "Din pakke er tilbageholdt – betal 29 kr."
  • "Du har penge til gode – log ind her"
  • Linket fører til en falsk hjemmeside
Sådan undgår du det
Tryk aldrig på links i uventede SMS'er. Har du en pakke på vej, så gå selv ind på fragtfirmaets rigtige hjemmeside eller app og tjek der. Rigtige firmaer beder aldrig om betaling via SMS-link.
Meget udbredt

Telefonsvindel (falske opkald)

Nogen ringer og udgiver sig for at være fra din bank, politiet, Skat eller Microsoft. De lyder professionelle og skaber en følelse af hast: "Din konto bliver tømt lige nu!"

  • De beder dig godkende noget med MitID
  • De beder dig overføre penge til en "sikker konto"
  • Nummeret kan se ægte ud – det kan forfalskes
Sådan undgår du det
Læg på. Din bank og politiet beder dig aldrig om at oplyse koder, godkende med MitID eller flytte penge over telefonen. Ring selv tilbage til bankens officielle nummer (find det på deres hjemmeside – ikke det nummer, der ringede).
Meget udbredt

Falske mails (phishing)

Mails der ligner ægte post fra banker, Skat, PostNord eller streaming-tjenester. Målet er at få dig til at klikke på et link og indtaste kort- eller login-oplysninger.

  • Afsenderadressen er mærkelig eller lang
  • Sproget er ofte lidt "skævt" dansk
  • "Din konto lukkes inden for 24 timer!"
Sådan undgår du det
Tjek altid afsenderens rigtige mailadresse – ikke bare navnet. Er du i tvivl, så slet mailen og log selv ind på tjenestens hjemmeside ved at skrive adressen i browseren. Klik aldrig på linket i mailen.
Udbredt

Falske webshops og handel

Hjemmesider med "vilde tilbud", der aldrig sender varen – eller snyd ved privat handel på DBA og Facebook Marketplace.

  • Prisen er urealistisk lav
  • Shoppen mangler CVR-nummer og kontaktinfo
  • Sælger presser på for MobilePay-forudbetaling
Sådan undgår du det
Tjek ukendte webshops på e-mærket.dk og søg på shoppens navn + "svindel". Betal med betalingskort (ikke bankoverførsel) – så har du bedre mulighed for at få pengene tilbage. Ved privat handel: Mødes personligt, eller brug sikre handelsløsninger.
Alvorlige tab

Dating- og romancesvindel

En "kæreste" fra nettet, som du aldrig møder fysisk, og som efter uger eller måneder pludselig har akut brug for penge – til en billet, hospitalsregning eller told.

  • Vil aldrig mødes eller tage videoopkald
  • Erklærer stor kærlighed meget hurtigt
  • Beder om penge, gavekort eller krypto
Sådan undgår du det
Send aldrig penge til en, du ikke har mødt i virkeligheden – uanset historien. Prøv at billedsøge personens profilbillede (f.eks. med Google Billeder); svindlere stjæler ofte andres billeder. Tal med en ven om forholdet – det er svært at se manipulation indefra.
Alvorlige tab

Investeringssvindel

Tilbud om investering i krypto eller aktier med "garanteret afkast". Ofte med falske annoncer, hvor kendte danskere tilsyneladende anbefaler platformen.

  • "Garanteret" høj gevinst uden risiko
  • En "rådgiver" ringer og presser på
  • Du kan indbetale – men aldrig hæve
Sådan undgår du det
Garanteret afkast findes ikke. Tjek altid, om firmaet har tilladelse hos Finanstilsynet (finanstilsynet.dk). Lad aldrig nogen fjernstyre din computer eller "hjælpe" dig med at oprette konti.
Rettet mod ældre

Tricktyveri og "barnebarn-tricket"

Nogen ringer eller skriver og udgiver sig for at være dit barnebarn eller barn i nød: "Jeg har mistet min telefon – kan du overføre penge?" Andre møder op ved døren som "hjemmehjælper" eller "bankmedarbejder".

  • Ukendt nummer, men "det er mig, mormor!"
  • Akut pengenød og hemmelighedskræmmeri
  • Nogen vil hente dit kort eller din kode
Sådan undgår du det
Ring altid tilbage på det nummer, du kender i forvejen, før du sender penge. Aftal evt. et "kodeord" i familien. Banken sender aldrig nogen hjem til dig for at hente kort eller koder – ingen ægte myndighed gør.
Nyere trick

QR-koder og falske betalingslinks

Falske QR-koder på parkeringsautomater, opslag eller i breve, der fører til svindelsider. Også falske betalingsanmodninger på MobilePay.

  • QR-klistermærke sat oven på det ægte
  • Betalingsanmodning fra ukendt person
  • Siden beder om kortoplysninger
Sådan undgår du det
Vær skeptisk over for QR-koder i det offentlige rum – brug hellere den officielle app (f.eks. parkerings-appen) direkte. Afvis betalingsanmodninger fra folk, du ikke kender.
Kend tricksene · Fysisk

Fysisk svindel – ved døren og på gaden

Svindel foregår ikke kun på skærmen. Tricktyve og plattenslagere opsøger folk ved hoveddøren, ved hæveautomaten og på gaden – og ofte hænger det sammen med den digitale svindel: Et falsk opkald fra "banken" kan ende med, at en "medarbejder" kommer og henter dit kort.

Rettet mod ældre

Tricktyveri ved hoveddøren

Nogen ringer på og udgiver sig for at være hjemmehjælper, kommunal medarbejder, VVS'er eller "fra vandværket". Mens én afleder din opmærksomhed, gennemsøger en anden hjemmet for penge og smykker.

  • Uanmeldt besøg – du har ikke aftalt noget
  • De vil gerne indenfor "for at tjekke noget"
  • De optræder ofte to sammen
Sådan undgår du det
Brug dørkæde eller kighul, og luk aldrig uanmeldte fremmede ind. Bed om at se ID gennem den lukkede dør, og ring selv til kommunen eller selskabet på deres officielle nummer for at bekræfte besøget. Ægte medarbejdere har fuld forståelse for, at du tjekker – og kommunen melder altid besøg på forhånd.
Udbredt om sommeren

Falske håndværkere ved døren

Omrejsende "håndværkere" tilbyder billig asfaltering af indkørslen, tagrens eller fliselægning – "vi har lige materialer i overskud fra et andet job". Arbejdet er elendigt eller bliver aldrig gjort, og de kræver kontant betaling.

  • Uopfordret tilbud ved døren – "kun i dag"
  • Krav om kontanter eller MobilePay på forskud
  • Intet firmanavn, CVR-nummer eller skriftligt tilbud
Sådan undgår du det
Sig altid nej tak til håndværkerarbejde, der sælges ved døren – uanset hvor godt tilbuddet lyder. Skal du have lavet noget, så indhent selv tilbud fra firmaer med CVR-nummer og gode anmeldelser, og betal aldrig hele beløbet på forskud.
Ved hæveautomaten

Kort-tricks og skimming

Nogen kigger dig over skulderen, når du taster din PIN-kode, og stjæler bagefter kortet – f.eks. med et "venligt" tilbud om hjælp, hvis kortet "sidder fast". Andre monterer skimming-udstyr på automaten, der kopierer dit kort.

  • Fremmede står meget tæt på, når du hæver
  • Nogen tilbyder pludselig at "hjælpe"
  • Løse eller mærkelige dele på automaten
Sådan undgår du det
Skjul altid tastaturet med den anden hånd, når du taster PIN. Tag ikke imod hjælp fra fremmede ved automaten – heller ikke venlige. Brug helst automater inde i banker, og hiv let i kortlæseren: Sidder noget løst, så brug en anden automat og sig det til banken.
På gaden og i butikker

Afledningstyveri og lommetyve

Klassiske tricks i menneskemængder, på stationer og på turiststeder: Nogen spilder "ved et uheld" noget på dig, beder om hjælp med et kort, eller skaber trængsel i bussen – mens en makker tømmer din taske eller lomme.

  • Fremmede skaber pludselig fysisk kontakt
  • "Du har fået noget på jakken – lad mig hjælpe"
  • Tasken hænger åben på ryggen eller stolen
Sådan undgår du det
Bær tasken lukket og foran kroppen i trængsel, og hav aldrig pung og telefon i baglommen. Bliver du pludselig "hjulpet" eller puffet af fremmede, så tjek dine værdier med det samme. Opdager du tyveri: Spær kortet straks og anmeld det.
Misbruger godhed

Falske indsamlere

Personer med indsamlingsbøsse, underskriftsindsamling eller MobilePay-skilt, der samler ind til en "velgørende organisation" – men pengene går i egen lomme. Ses på gågader, ved supermarkeder og ved døren.

  • MobilePay til et privat nummer, ikke et firmanummer
  • Presser på og vil have beløbet med det samme
  • Kan ikke fremvise gyldig indsamlingstilladelse
Sådan undgår du det
Giv hellere direkte via organisationens officielle hjemmeside. Lovlige indsamlinger i Danmark skal have tilladelse fra Indsamlingsnævnet – du kan tjekke dem på indsamlingsnaevnet.dk. Vær særligt skeptisk over for MobilePay-numre, der ligner private numre.
Digital + fysisk

Falske p-afgifter og opkrævninger

Falske "parkeringsafgifter" i forruden eller breve i postkassen med QR-kode eller betalingsoplysninger. De ligner ægte afgifter – men pengene går til svindlere. Et godt eksempel på, at fysisk og digital svindel arbejder sammen.

  • QR-kode eller ukendt konto på "afgiften"
  • Beløbet er ofte lavt, så man betaler uden at tænke
  • Ingen tydelig udsteder eller sagsnummer
Sådan undgår du det
Betal aldrig via QR-koder på afgifter eller breve. Tjek udstederens navn, og find selv deres officielle hjemmeside eller telefonnummer, hvor du kan bekræfte, at afgiften er ægte, og betale sikkert. Ægte offentlige krav ender desuden altid i din Digitale Post.
Test det selv

Er det svindel? Tag testen.

Har du fået en besked, en mail eller et opkald, du er i tvivl om? Sæt kryds ved det, der passer – så får du en vurdering med det samme.

Sæt kryds ved alt det, der passer på din situation:

Risiko: Sæt kryds ovenfor for at få en vurdering.

Ny: Automatisk analyse

AI-svindeltjekkeren

Upload et screenshot af den mistænkelige besked, mail eller hjemmeside – eller beskriv situationen med dine egne ord. Så analyserer vores AI den for kendte svindeltricks og giver dig en vurdering.

Dit uploadede screenshot

Vigtigt: Vurderingen er automatisk og kan tage fejl. Den er vejledende – ikke en garanti. Er du i tvivl, så kontakt altid din bank på deres officielle nummer. Har du allerede oplyst noget eller betalt, så følg akut-guiden med det samme.

Forebyggelse

Beskyt dig selv – fire gode vaner

Du behøver ikke være teknisk ekspert. Disse fire vaner stopper langt de fleste svindelforsøg.

🔑 Stærke kodeord

  • Brug et langt kodeord – f.eks. tre-fire tilfældige ord: "CykelKaffeMåneHegn".
  • Brug aldrig det samme kodeord flere steder – især ikke til din e-mail.
  • Overvej en kodeordshusker (password manager) eller en notesbog gemt sikkert derhjemme.

🔐 To-faktor-godkendelse

  • Slå to-faktor til på e-mail, netbank og sociale medier. Så skal svindleren bruge både dit kodeord og din telefon.
  • Det tager 5 minutter at slå til – og stopper de fleste indbrud i dine konti.
  • Godkend aldrig en to-faktor-anmodning, du ikke selv har startet.

🪪 Pas på dit MitID

  • MitID er nøglen til hele dit digitale liv. Del det aldrig med nogen.
  • Læs altid, hvad du godkender i MitID-appen, før du swiper.
  • Banken, politiet og Skat beder dig aldrig godkende noget over telefonen.

🔄 Hold alt opdateret

  • Opdater telefon, computer og apps, når de beder om det – opdateringer lukker sikkerhedshuller.
  • Hent kun apps fra de officielle app-butikker (App Store / Google Play).
  • Installer aldrig programmer, som en fremmed i telefonen beder dig om.

De 5 gyldne regler

  1. Læg på, slet, luk. Du må altid gerne afbryde. En ægte bank bliver ikke fornærmet.
  2. Kontakt dem selv. Er du i tvivl, så ring selv til banken/firmaet på deres officielle nummer.
  3. Ingen ægte myndighed beder om koder. Aldrig. Ikke banken, ikke politiet, ikke Skat.
  4. Travlhed er et faresignal. Alt, der SKAL ske "lige nu", kan vente til i morgen.
  5. Spørg en anden. To par øjne ser mere end ét. Ring til familie, før du overfører penge.
Se det med egne øjne

Eksempler på ægte svindelforsøg

Her er typiske svindelbeskeder, som de ser ud i virkeligheden. De markerede ord viser faresignalerne.

SMS FALSK
Fra: +45 91 XX XX XX
PostNord: Din pakke kunne ikke leveres. Betal 29,00 kr. i told inden 24 timer, ellers returneres den: post-nord-dk.top/track

Faresignaler: Krav om småbeløb via link, kunstig tidsfrist, og en webadresse der kun ligner den ægte (post-nord-dk.top er ikke postnord.dk).

E-mail FALSK
Fra: "Nordea Kundeservice" <service@nordea-sikkerhed.info>
Kære kunde. Vi har opdaget mistænkelig aktivitet. Din konto spærres i dag, hvis du ikke bekræfter dine oplysninger: Bekræft med MitID

Faresignaler: Afsenderadressen er ikke bankens rigtige domæne, upersonlig hilsen, trussel om spærring – og banker beder aldrig om MitID via mail-link.

Telefonopkald FALSK
Opkald fra "banken" – nummeret ligner bankens
"Goddag, jeg ringer fra sikkerhedsafdelingen. Der bliver lige nu hævet penge fra din konto! Vi skal stoppe det med det samme – du skal bare godkende med MitID, mens vi taler, og overføre saldoen til en sikker konto."

Faresignaler: Panik og hast, godkendelse med MitID over telefonen, og en "sikker konto". Ingen bank arbejder sådan. Læg på og ring selv til banken.

Besked fra "familie" FALSK
Fra: Ukendt nummer
"Hej mor ❤️ Min telefon er gået i stykker, det her er mit nye nummer. Jeg står og skal betale en regning i dag – kan du MobilePaye 4.500 kr. til det her nummer? Jeg betaler tilbage i morgen. Ring ikke, min mikrofon virker ikke."

Faresignaler: Nyt ukendt nummer, akut pengebehov og en undskyldning for, at du ikke kan ringe og tjekke. Ring altid til det nummer, du kender i forvejen.

Hjælp andre

Hjælp en pårørende

Mange besøger denne side for at hjælpe forældre eller bedsteforældre. Her er de vigtigste ting, I kan gøre sammen.

Gør det sammen – i god tid

  • Vis konkrete eksempler på svindel-SMS'er (brug eksemplerne her på siden).
  • Aftal en fast regel: "Ring altid til mig, før du overfører penge eller godkender noget uventet."
  • Aftal et familie-kodeord til opkald om penge.
  • Hjælp med at slå to-faktor til og gennemgå kodeord.
  • Sæt bankens rigtige nummer ind i telefonbogen med et tydeligt navn.

Hvis skaden er sket

  • Reagér uden bebrejdelser – skam er den største grund til, at folk tier stille.
  • Følg akut-guiden sammen: spær kort og MitID, ring til banken, anmeld til politiet.
  • Gem alle beskeder og kvitteringer som bevis.
  • Overvej sammen med banken, om der skal sættes beløbsgrænser på konto og kort.
  • Vær opmærksom: Ofre bliver ofte kontaktet igen af "hjælpere", der lover at skaffe pengene tilbage – det er også svindel.
Hvem står bag?

Om Borgertryghed

Borgertryghed.dk er et uafhængigt, gratis initiativ lavet af private borgere, der ønsker at gøre det sværere for svindlere at snyde danskerne. Vi har set, hvor svært det kan være for især ældre og ikke-tekniske brugere at gennemskue moderne svindel – og hvor uoverskuelige de officielle vejledninger kan virke.

Derfor samler vi den vigtigste viden ét sted, i et sprog alle kan forstå. Vi sælger ikke noget, vi indsamler ingen personlige oplysninger, og vi viser ingen reklamer.

Vi er ikke en myndighed. Ved konkret svindel skal du altid kontakte din bank og politiet – brug numrene i akut-guiden. Finder du en fejl på siden, eller kender du en ny svindelmetode, vi bør advare om, så skriv til os på kontakt@borgertryghed.dk.

Det kan du regne med

  • Gratis for alle – altid
  • Ingen reklamer eller sponsorater
  • Vi indsamler ingen personlige oplysninger
  • Vi beder dig aldrig om koder, MitID eller betaling
  • Indholdet opdateres løbende med nye svindelmetoder